En børnecykel fra Cube sikrer, at barnet er rigtig godt kørende. Fælles for Cube-børnecyklerne er det, at de er skabt med barnet i fokus, og der er udelukkende anvendt holdbare materialer og dele. Designet er ligeledes helt i top, så barnet altid har en god siddestilling på cyklen, og de fås i et væld af flotte farver, så der er noget for enhver smag. Nogle af børnecyklerne fra Cube kommer med både bagagebærer og lygter, men selvom det ikke skulle være tilfældet for dén model, barnet har forelsket sig i, er det altid muligt at tilkøbe en lille udstyrspakke eller en stor udstyrspakke til cyklen, som naturligvis monteres gratis af vores dygtige cykelmekanikere, inden cyklen sendes afsted.
Cube 120 fra Cube fås både som løbecykel og som begyndercykel med pedaler. 12" børnecyklen med pedaler kan være rigtig fin til de mindste, hvis løbecyklen er blevet for kedelig, eller hvis barnet bare gerne vil lære at cykle, inden han eller hun er stor nok til en større cykel. Børnecyklen fra Cube er fremstillet med et let aluminiumsstel, så den er nem at manøvrere for de små, og samtidig er designet i top, så den nærmest ligner en miniversion af mors og fars cykler. Cube 120 12" børnecyklen er udstyret med den velkendte fodbremse, som sørger for, at barnet altid bremser sikkert, men der er også en håndbremse på styret, så barnet kan få god øvelse med også at bruge sådan en.
Nogle børn hopper direkte fra løbecyklen til en 16" børnecykel, men ellers er den det næste naturlige skridt, når begyndercyklen er blevet for lille. Cube Kid 160 kommer et et sporty look, og den er skabt til at være nem at styre for barnet samtidig med at komforten er i top. Børn kan cykle i et utal af timer, hvis de får lov, og det er derfor vigtigt, at de sidder rigtig godt i sadlen. Komponenterne er ligeledes i topkvalitet, og 16" børnecyklen fra Cube er garant for mange timers sjov på to hjul.
Er det tid til en 18" cykel er Cubie 180 fra Cube et godt valg. 18" børnecyklen kan være en fin mellemlanding, inden man rykker til 20" cyklen og Cubie-modellen fra Cube er nem at køre på, har både en sikker fodbremse samt fælgbremser for og bag, og der er ikke en finger at sætte på det fine design.
Når vi kommer op i Cube Kid 200, Cube Acid 200 og Cube Access 200 børnecyklerne på 20", er det blevet tid til at prøve kræfter med udvendige gear. Nu ligner cyklen også mere en rigtig mountainbike, som vi kender det fra voksencyklerne, og der er ikke sparet på de flotte, grafiske detaljer. Kvaliteten på stel og komponenter er naturligvis helt i top, og uanset om valget falder på en Cube Kid 200, Cube Acid 200 eller Cube Access 200, er det uden tvivl en børnecykel med mange timers ren cykelglæde i sig.
Nu er vi der, hvor børnecyklen på 24" også kan kaldes en juniorcykel, og Cube Kid 240, Cube Access 240 samt Cube Acid 240 er et fedt valg for den 7-11 årige. Designet læner sig rigtig meget op ad de fede voksenmountainbikes fra Cube, og fælles for begge modeller er, at de kommer både med udvendige gear samt en fjederforgaffel, der både giver god komfort og det helt rigtige look.
Det er selvfølgelig vigtigt, at den nye cykel har den rette størrelse. Er du i tvivl om, hvilken størrelse cykel barnet skal bruge, kan du finde vejledning i vores størrelsesguide til børne- og juniorcykler
Registrera dig för vårt nyhetsbrev och få fantastiska erbjudanden och relevanta nyheter
Delta i våra tävlingar och delta i de fantastiska erbjudanden.